Se Brancheaftalen om sikring af bæredygtig biomasse her
Rapportering om bæredygtig biomasse
For at hjælpe kraftvarmeværkerne med at opfylde kravene om dokumentation og rapportering, har NEPCon udarbejdet et rapporteringsformat og et evalueringsprogram, der opfylder brancheaftalens krav om rapportering og tredjepartsgodkendelse.
Rapportformatet giver kraftvarmeværkerne mulighed for at kommunikere til kunder, interessenter og beslutningstagere om, hvordan værket opfylder brancheaftalen, og omfatter information, der giver læseren en god forståelse for hvilken information og dokumentation, der ligger til grund for rapportens konklusioner.
Rapportformatet er udarbejdet så Værkerne selv kan udfylde en del af rapporten, hvis I ønsker det, og giver vejledning om, hvilken information og dokumentation værkerne skal have på plads i forbindelse med evaluering og godkendelse af rapporten.
Download rapportformatet | Download infoark om Rapportering i helhold til Brancheaftalen |
Få overblik over jeres aktuelle status ift. Brancheaftalens krav
Første rapporteringsperiode omfatter perioden 1. august – 31. december 2016, hvor der er krav om, at mindst 40% af den biomasse kraftvarmeværket modtager er dokumenteret bæredygtig. Derfor anbefaler NEPCon, at kraftvarmeværkerne allerede i efteråret 2016 udarbejder prognoser for hvor stor en mængde af biomassen, I forventer at modtage i perioden, opfylder kravet, samt at dokumentationen evalueres af NEPCon for at sikre, at den er tilstrækkelig.
Evalueringen omfatter gennemgang af certificeringsstatus for aktuelle indkøb, vurdering af mulighed for alternativ dokumentation samt udarbejdelse af en handlingsplan, der skal medvirke til at rapporteringskravet kan opfyldes. Pre-evalueringen kan også omfatte en evaluering af metode og datagrundlag, som kraftvarmeværket har etableret for beregning af GHG reduktionen.
Leverandører af biomasse
Leverandører af biomasse spiller en væsentlig rolle for, at værkerne kan opfylde dokumentationskravene. Leverandører kan vælge at blive certificerede for at opfylde dokumentationskravet, men kan også opfylde kravene ved hjælp af tilstrækkelig 'alternativ dokumentation'.
Alternativ Dokumentation
Danske flisleverandører, der leverer biomasse fra skove, der ikke er certificerede, har mulighed for at opfylde dokumentationskravet baseret på ’alternativ dokumentation’.
For at hjælpe producenter med at levere tilstrækkelig ’alternativ dokumentation’, har NEPCon udarbejdet kriterier som flisleverandører kan blive evalueret imod, og dokumentere at de opfylder dem på baggrund af en uafhængig evaluering, og en evalueringsrapport.
Ved at udlevere evalueringsrapporten til Kraftvarmeværkerne, kan biomasseproducenten dokumentere, at en del eller al flisen de leverer, opfylder kravene til alternativ dokumentation, og dermed hjælpe værkerne med at leve op til dokumentationskravene.
|
|||
Download kravene til alternativ dokumentation |
SBP, FSC og PEFC Certificering
Biomasseproducenter kan vælge at opfylde dokumentationskravet gennem en SBP certificering.
Leverandører, der producerer biomasse fra FSC- eller PEFC-certificerede skove, har mulighed for at opfylde dokumentationskravet ved selv at opnå FSC eller PEFC certificering.
Læs mere om FSC sporbarhedscertificering
Læs mere om PEFC sporbarhedscertificering
Seminar om Rapportering og Dokumentation i henhold til Brancheaftalen
Præsentationer fra seminar afholdt d. 1. december 2016 kan downloades her:
|
|
|||||
Rapportering om bæredygtig biomasse (pdf) |
Bæredygtig biomasse: dokumentation & SBP certificering (pdf) |
SBP certificering (pdf) |
Hvordan kommer du i gang
Hvis du ønsker yderligere information om brancheaftalen, og hvordan din virksomhed kan opfylde kravene til dokumentation og rapportering, kan du kontakte: